Tidligere Rookie of the Year skudt i LA

Tidligere Rookie of the Year skudt i LA

Brandon Roy blev skudt i benet nær Los Angeles her i weekenden. Den tidligere Rookie of the Year og nuværende head coach er i bedring.

Af Daniel Fuglsang-Damgaard

Brandon Roy var til et udendørs familiearrangement, hvor han blev skudt, i det man mener er et banderelateret opgør. Roy var naturligvis sagesløs, da han blev ramt og havde derfor ikke noget med konflikten at gøre i følge Blecher Report. Den 32-årige tidligere NBA-spiller blev behandlet i Californien, og er nu hjemme i staten Washington, mens han behandles.

Et andet medie, USA Today, melder, at Roy blev skudt i benet uden for bedstemoderens hus i en forstad til Los Angeles. Da personen skød, beskyttede Roy børnene i nærheden fortæller samme medie fra en anonym førstehåndskilde.

Roy blev i 2016 head coach for Nathan Hale High School i Seattle, Washington, som han ledte til en ubesejret sæson 29-0. Han fik den fornemme titel Naismith High School Coach of the Year. 

Roy startede sin karriere i NBA i 2006, blev Rookie of the Year med 16,8 point, 4,4 rebounds og 4 assist i 2007 og var All-Star i tre sæsoner, hvor han i 2009 kom på All-NBA Second Team foran Parker, Billups og Carmelo. Hans karriere var meget lovende, men han måtte stoppe i 2013 som 28-årige pga. skader.

Han spillede for Portland Trail Blazers og Minnesota Timberwolves i sin korte karriere.

Kommentarer

comments