1/10: startopstillinger

1/10: startopstillinger

For fjerde år i træk bringer vi de forventede startopstillinger og vurdering af holdets bredde. I årets første udgave er det Atlanta Hawks, Boston Celtics og Brooklyn Nets.

Af Daniel Fuglsang-Damgaard

I 2016 kom vi med første udgave af NBA-holdenes forventede startopstillinger, og det er derfor fjerde år i træk, vi laver denne artikelserie. Vi tager et kig på tre hold af gangen, så vi ender med en serie a’ 10 artikler. Vi tager dem i alfabetisk rækkefølge, og vi kan ikke love, at vi rammer rigtigt. Der kan også forekomme trades i løbet af sæsonen, og derfor vil artiklerne, så vidt muligt, blive opdaterede og genudgivet.

Atlanta Hawks

PG: Trae Young
SG: Kevin Huerter
SF: De’Andre Hunter
PF: John Collins
C: Alex Len

Trae Young var med i ræset til at blive Rookie of the Year, og vi skal forvente meget af den unge point guard i denne sæson. De’Andre Hunter blev valgt som 4. valget ved dette års draft, og det ser ud til, at den 21-årige small forward kommer til at starte inde på et svagt Atlanta-hold. Men undervurder ikke rookien, som er kendt for sine scoringsevner og defensive kvaliteter. John Collins bliver også interessant at følge, da den unge power forward vil gå efter at blive All-Star. Muligvis er det svageste led på holdet Alex Len.

Bredden på holdet er noget bedre end sidste år med Evan Turner, Allen Crabbe, rookie Cam Reddish, Vince Carter, Bruno Fernandes og ikke mindst Jabari Parker.

Vurdering: I en svag Eastern Conference kan de godt kæmpe med om playoffs med alle de unge talenter. De ender mellem 7. og 10. pladsen i Eastern Conference

John Collins’ højdepunkter fra sidste sæson

Boston Celtics

PG: Kemba Walker
SG: Jaylen Brown
SF: Gordon Hayward
PF: Jayson Tatum
C: Enes Kanter

Der er vist ikke meget tvivl om Bostons startende fem. Dog kan det variere, hvis man vil have en dygtig, defensiv spiller ind som Marcus Smart på 2’er-positionen. Gordon Hayward skal virkelig vise, hvorfor Celtics hentede ham i sin tid. Selvom han har været sat tilbage med en slem skade, er det nu eller aldrig for ham. Tatum skal starte sin tredje sæson i ligaen, og den blot 21-årige forward er klar til at slå igennem.

Bredden består af Marcus Smart, Langford, Ojeley, Daniel Theis, Robert Williams og muligvis Tacko Fall.

Vurdering: Boston ender i top 5 i Eastern Conference

Det bedste fra Kemba Walker

Brooklyn Nets

PG: Kyrie Irving
SG: Caris LeVert
SF: Joe Harris
PF: Rodions Kurucs
C: DeAndre Jordan

Med Durant ude med skade må Harris og Kurucs deles om forward-pladserne. Kyrie Irving og DeAndre Jordan kan, i kommende sæson, give Nets nogle flere sejre, end de fik sidste år. Brooklyn Nets har et meget interessant hold, og det bliver kun bedre, når Durant engang kommer tilbage fra sin skade.

På bænken vil der være nogle seriøse kandidater til 6th Man of the Year i Spencer Dinwiddie, Jarrett Allen og Taurean Prince – alle spillere der burde kunne starte på nogle andre hold.

Vurdering: Nets ender i top 5 i Eastern Conference

Kyries 2018/19-sæson

Kommentarer

comments