Lebron James og Russell Westbrook månedens spillere

NBA har kåret LeBron James og Russell Westbrook til de bedste spillere i hver deres conference i marts måned, hvilket de også blev i februar måned. 

Af Rasmus Nielsen 

For anden måned i træk er Russell Westbrook blevet kåret til bedste spiller i Western Conference, hvilket bl.a. er grundet hans mange fantastiske præstationer, og det ligner, at han alene får OKC i Playoff. I Eastern Conference er LeBron ligeledes blevet kåret til månedens spiller for anden måned i træk, og LeBron har siden hans pause tilbage i start januar været ustoppelig.

LeBron har i marts snittet 24.7 points, 7.3 assists and 6.3 rebounds, samt skudt over 40% bag 3-pointslinjen, hvilket er en væsentlig forbedring fra februar måned, hvor James skød 27,3% bag 3-pointslinjen. LeBron har ført Cleveland til en andenplads i Eastern Conference efter en forfærdelig start, hvor tingene ikke fungerede, men de virker vanvittigt farlige nu, og ifølge flere bookmakere er Cavs favoritter til at vinde mesterskabet i år. Cleveland har vundet 8 ud af de sidste 10, og det er svært at se, hvem som skulle vinde over Cavs over 7 kampe i Eastern Conference. Med kåringen for andet måned i træk er det svært ikke at have LeBron med, når man taler MVP, da han har vist, hvor vigtig han er for sit hold.

Hos Oklahoma City Thunder er der ingen tvivl om, hvem superstjernen er efter, at Kevin Durant er meldt ude resten af sæsonen. Westbrook fortsætter med at levere Triple-Doubles på stribe, og det er ligeledes svært ikke at have ham med i MVP snakken. I marts har Westbrook fortsat sit fantastiske spil fra februar, og endnu engang snitter han næsten en Triple-Double over hele måneden. Det er blevet til en vanvittig statline, som lyder på 30.9 points, 10.2 assists and 8.5 rebounds, og havde OKC haft Kevin Durant, måtte de uden tvivl tages med i mesterskabs snakken. Det er også blevet til 4 Triple-Doubles af Westbrook i marts, hvor han har spillet 14 kampe, og det må uden tvivl siges at være godkendt af den eksplosive pointguard. På nuværende tidspunkt ligger OKC nummer 8 i Western Conference, og sidder dermed på den sidste Playoff plads, men Antony Davis og Pelicans er kun 1 kamp efter, hvilket betyder at Westbrook skal fortsætte sit fremragende spil i april, hvis ikke OKC skal misse Playoff.

I MVP snakken indgår både LeBron James og Russell Westbrook, men måske lidt overraskende er begge ikke favoritter. Det er derimod James Harden og Steph Curry, som anses for favoritter, hvilket også kan forsvares, da begge to har været fantastiske over hele sæsonen, men meget kan ske i de resterende kampe.

Kommentarer

comments