NBAs uge 2 er overstået, og ugens spillere er Lakers’ Anthony Davis og den forsvarende MVP, Giannis Antetokounmpo.
Af Daniel Fuglsang-Damgaard
Uge 2 er vel overstået af denne, indtil videre, vanvittige sæsonstart. Ugens spillere i Eastern- og Western er to af ligaens absolut bedste spillere i Anthony Davis og Giannis Antetokounmpo.
Anthony Davis har fundet sig godt til rette i Los Angeles, og det er blevet belønnet med en titel som ugens spiller i den stærke Western Conference. Lakers vandt alle tre kampe i sidste uge (Grizzlies, Mavericks, Spurs), og sammenlagt snittede han 32 point, 13 rebounds og 2,7 blocks. Det er 6. gang i karrieren, han bliver ugens spiller.
Davis’ monsterkamp mod Grizzlies
Den forsvarende MVP havde også en imponerende uge i ligaen. I fire kampe blev det til tre sejre (Cavaliers, Raptors, Magic) og et nederlag til Boston Celtics. I de fire kampe snittede han 25,3 point, 13,3 rebounds, 6,5 assist og 2 blocks pr. kamp. Antetokounmpo er blevet ugens spiller hele 10 gange i løbet af karrieren og seks gange i løbet af MVP-sæsonen.
Uge 1 – Trae Young og Karl-Anthony Towns (læs)
Uge 2 – Giannis Anteokounmpo og Anthony Davis
Foto: Keith Allison