Russell Westbrook rygtes væk fra OKC

Russell Westbrook rygtes væk fra OKC

Efter Paul George-tradet spekuleres der i, om Oklahoma City Thunder vil starte en fuld genopbygningsfase. Russell Westbrook kan derfor være på vej væk fra det franchise, der draftede ham. Her er der bud på, hvor han kan være på vej hen.

Af Daniel Fuglsang-Damgaard

Russell Westbrook rygtes væk fra OKC, og Bleacher Report har givet deres bud på, hvor han kan være på vej hen. De har delt kandidaterne over i to kategorier; “Off-season” er dem, der kan hente ham i et trade inden sæsonen starter, og “Mid-season” er dem, der kan hente ham midt i sæsonen inden trade-deadline.

Som ESPNs Royce Young skriver:

“The Thunder er trygge ved at påbegynde et rebuild snarere end at forsøge at omlægge. Men de vil evaluere deres muligheder, hvilket indebærer at se, hvordan holdet ser ud med Westbrook som lederen assisteret af Gallinari og Steven Adams. De vil prøve at trade det, de har (bl.a. draft picks fra LAC red.), eller de vil trykke på genstartknappen fuldstændigt og trade Westbrook. Den sidste mulighed er det mest sandsynlige scenarie”.

Spørgsmålet er så, om de vil trade ham nu, når de fleste hold allerede er ved at være på plads, eller om de vil se tiden an, når vi kommer midt ind i sæsonen.

Off-season-kandidater

Der er ikke så mange kandidater her i off-season, da de fleste organisationer har spillerne på plads. Men her er Bleacher Reports bud:

Cleveland Cavaliers

Dette skal ses som et ‘long-shot’ og ret usandsynligt. Det vil være en god måde at spare lidt penge på, hvis Cavaliers sender Kevin Porter Jr., Brandon Knight og J. R. Smith samt draft picks, men Cavaliers vil stadig have Colin Sexton og rookie Darius Garland som point guards.

Detroit Pistons

Det vil være interessant at se Westbrook med André Drummond og Blake Griffin, og det vil sandsynligvis betyde et farvel til Reggie Jackson. Bleacher Report ser et trade som en spændende risiko. OKC kan modtage Jackson, Tony Snell og Sviatoslav Mykhailiuk eller Thon Maker plus picks.

Miami Heat

Pat Riley vil gerne have to stjerner på holdet, og de har allerede en i Jimmy Butler. Ryan Andersons kontrakt udløber om et år, så det vil være ideelt for OKC at tage den kontrakt, så man ikke hænger på den længe, og man har mere at give af til næste sommer. James Johnson, Kelly Olynyk eller Dion Waiters kan også indgå i en handel.

Mid-season-kandidater

New York Knicks

Knicks missede store stjerner endnu engang i free agency, og franchiset hungrer efter en stjerne. Bleacher Report ser det dog ikke som særligt sandsynligt, men alt kan ske i New York.

Orlando Magic

Magic har gode kort på hånden i et trade midt i sæsonen. Markelle Fultz, Evan Fournier og endda Aaron Gordon nævnes som mulige trade-brikker, som kan virke lokkende for OKC.

Phoenix Suns

Suns har skrevet med Ricky Rubio, og de har derfor egentligt ikke brug for en point guard. Men Suns har travlt, hvis de skal holde på deres unge spillere – specielt Devin Booker. Et Booker-Westbrook-partnerskab vil være et ‘high-risk’, som Suns kan være villige til at tage.

Læs Bleacher Reports artikel her.

Foto: Keith Allison

Kommentarer

comments