Top-6 duo’er i NBA

Top-6 duo’er i NBA

Nu hvor sæsonen 19/20 er ved at være godt i gang, er det på tide at lave en top liste. Vi har fået mange rigtig stærke duoer i ligaen, der er dog også nogle der, efter min, mening har skuffet.

Af Mikkel Hedegaard Nielsen

Dette er en vurdering udfra hvad der er sket i sæsonen indtil videre, og ikke hvilken kvalitet spillerne normalt har.

6.  Damian Lillard & CJ McCullum – Portland Trail Blazers

De er normalt en meget stærk duo, som har spillet sammen siden 2013, men i år har det ikke været det vante niveau. Portland Trail Blazers er lige nu udenfor Playoffs, hvilket må være langt fra deres mål for sæsonen. Meget afhænger af de to spillere, især nu når Jusuf Nurkic er skadetCJ er meget svingende, han kan lave 30 point en aften og så laver han 10 point aftenen efter. Der er ikke meget stabilitet over det. Damian Lillard ligger på 26,6 ppg. for sæsonen, og det er isoleret set ikke en dårlig statistik, men efter min mening har han ikke været så Clutch, som han normalt er. Damian Lillard & CJ McCullum ender på en 6. plads på denne liste, på grund af der hvor Trail Blazers ligger i Western Conference.

5. Nikola Jokic & Jamal Murray – Denver Nuggets

En meget ung duo på henholdsvis 24 & 22 år som er på vej frem i ligaen. Denver Nuggets ligger lige nu på en 5. plads i Western Conference og er derfor inden for Playoffs. Også selvom Nikola Jokic faktisk har lidt dårligere statistikker end sidste sæson, så er hans indflydelse på holdet meget stor. Han er den center i ligaen, der har flest assist per kamp. Hans samarbejde med Jamal Murray er fantastisk at se på, og Denver Nuggets er et af de hold, der kan true Los Angeles-holdene. I starten af sæsonen havde Nikola Jokic to Buzzerbeater-vindere, mod 76’ers og Timberwolves, to aftener i træk – imponerende!

4. Luka Doncic & Kristaps Porzingis – Dallas Mavericks

Dallas Mavericks ligger på 3. pladsen i Western Conference, hvilket må siges at være noget af en overraskelse. Luka Doncic har været intet mindre end fantastisk og er en stærk kandidat til både MIP (Most Improved Player) & MVP. Porzingis er ny hos Dallas i denne sæson, og han kæmper stadig lidt med at nå hans høje niveau, som han havde før sin korsbåndsskade. Han er ved at få fat og er en All-star, når han spiller op til sit bedste. Sidste års ROTY (Rookie Of The Year), Luka Doncic, ligger lige nu på 2. pladsen på NBA’s MVP ladder. Han snitter næsten en triple-double. Den eneste grund til, at Doncic & Porzingis ”kun” ender på en 4. plads på denne liste er, at som duo er de ikke stærke nok til at konkurrere med top 3.

3. Kawhi Leonard & Paul George – Los Angeles Clippers

En ny power-duo i ligaen, Kawhi som forsvarende NBA vinder og Paul George med en 3. plads i sidste års MVP-afstemning. Der var høje forventninger til dem inden starten på sæsonen. Paul George var skadet den første måned, og de har derfor ikke spillet mere end 9 kampe sammen. I de kampe de har spillet sammen, har de været lige så frygtindgydende, som man kunne håbe. De har begge en god fysik, skyder godt fra gulvet og er begge to dygtige i forsvaret. Vi må bare håbe, at de holder sig skadesfrie, så vi kan få mere af dem sammen på banen. På papiret er de den største konkurrent til 1. pladsen på denne liste, men de har ikke spillet nok sammen til at de, efter min mening, kan vippe 2. pladsen af pinden.

2. James Harden & Russell Westbrook – Houston Rockets

De er bedste venner uden for banen, og det kan tydeligt ses på banen. Det er en af de mest omtalte duoer i ligaen og med god grund – de er nemlig begge to tidligere MVP’s og man var derfor i tvivl om, hvor godt de kunne dele bolden. Indtil videre mener jeg, at de gør det overraskende godt sammen, og især Westbrook er blevet bedre efter han har skiftet OKC ud med Rockets. Houston Rockets ligger lige nu på 4. pladsen i Western Conference. De er der, hvor jeg havde spået dem til at være. James Harden er ligaens topscorer, ligesom han har været de sidste 2 år og er igen i år en stærk bejler til MVP kåringen. Russell Westbrook har ændret lidt på den måde Rockets spiller Basketball på. Sidste år var Rockets et af de langsomst spillende hold, men i år er de det 2. hurtigst-spillende hold, og det klæder dem. Harden & Westbrook ender over Kawhi & George, fordi de har spillet mange flere kampe sammen og derfor også mange flere gode præstationer.

1. Lebron James & Anthony Davis – Los Angeles Lakers

Det svært at komme udenom førerholdet i Western Conference og to så stærke spillere. Lebron er 34 år gammel, men det er som om, han har fået helt ny energi. Han har nok nydt sin ferie uden playoffs og uden team USA. Han fører ligaen i assist per kamp og er en god kandidat til MVP i år. Davis er endelig kommet på et hold, der kan kæmpe med om titlen, Lakers er oven i købet favoritter til at vinde det hele i år. Det ser ud til, at det passer ham godt. Davis & Lebron mener jeg klart er den bedste duo i ligaen – de er nogle af de fysisk bedste på deres positioner og har begge massere af erfaring i ligaen.

NBA’s bedste hold, Milwaukee Bucks Har Giannis Antetokounmp. Jeg ville rigtig gerne have haft en duo med fra dette hold, men Kris Middleton har underpræsteret i år, og jeg synes ikke helt at jeg kunne vælge en i mellem Eric Bledsoe, Brook Lopez og Kris Middleton. Hvilket også viser hvor, vild Giannis har været i år.

Jeg valgte at lave en top 6, da jeg ikke mener, at der er flere hold, der har 2 decideret stjerner, som dominerer på deres hold. Jeg har også kun valgt at tage duoer med fra Western Conference. Hvis I mener, der er nogle i Eastern Conference, så smid en kommentar og kom med jeres mening.

Kommentarer

comments