NBA Power Ranking Uge 5 – 15. November

NBA Power Ranking Uge 5 – 15. November

Tre hold trækker fra i toppen, hvor Boston fortsat ligger øverst, mens 4 hold ser ud til at være tabt i bunden af tabellen. Det er blevet tid til en ny Power Ranking, nu hvor vi er 4 uger inde i sæsonen. 

af Dennis Deon Faurbye

Med endnu to uger i bøgerne, begynder der at tegne sig et billede af stillingen og styrkeforholdene i den nye NBA sæson, som fortsat præges af et stort midterfelt.

Boston Celtics sejrsstime på 13 kampe sikrer dem topplaceringen på listen for anden gang i træk, mens Houston er ny i top 3.

Knicks tager et kæmpe spring op, mens tre hold fra top 10 i den sidste Power Ranking, nu er at finde i den dårlige halvdel af listen.

Listen med de 30 NBA mandskaber kan du læse her. Lad os endelig høre, om du er enig eller uenig i vores rangeringer!

(tallet i parentes viser holdets placering på den sidste rangliste)

 

1 (1) (13-2) På trods af skader til både Al Horford og Kyrie Irving har Celtics fortsat deres sejrsstime til 13 kampe i træk. Udover en hjemmekamp imod Warriors natten til fredag, byder de næste par uger på overkommelige modstandere.
2 (2)   (11-3) Fører med afstand ligaen i points per game (119,6), offensive rating 116,2) og netrating (14,4), og har efter nogle overraskende nederlag i sæsonens første uger, nu vundet 7 i træk. Steph Curry forventes tilbage til topopgøret imod Boston.
3 (6)   (11-4) I fraværet af Chris Paul har James Harden fortsat sin dominans fra sidste sæson. Udover James Harden nyder Houston godt af Eric Gordon og Clint Capela som fortsætter deres gode spil.
4 (9)   (10-3) Detroit Pistons har vundet deres 5 seneste kampe, og indtager øjeblikkeligt 2. pladsen i Eastern Conference. Fortsætter holdet med at vinde, kan sikre sig et forspring i den tætte kamp om slutspillet, men der venter hårde modstandere den kommende uge.
5 (8)   (8-5) Har vundet 3 kampe i træk, og kæmper for at følge med Boston og Detroit. Kan se frem imod 2 kampe imod Miami Heat, inden 3 vigtige kampe imod Raptors, Bucks og Hornets. Kan man komme sejrrigt gennem disse, er sæsonstarten godkendt for Wizards.
6 (10)   (8-5) På trods af, at forsvaret stadig rangere blandt de dårligste i ligaen, har imponerende angrebsspil fra Timberwolves’ stjerner betydet, at holdet indtager en 4. plads i Western Conference. De mangler stadig, helt at udfolde Jimmi Butler.
7 (22)   (7-6) Er denne udgaves højdespringer, og kunne have hoppet endnu et par pladser op, hvis det ikke var blevet til et comeback-nederlag i opgøret mod Cleveland. Porzingis fortsætter sit utrolige spil i begge ender af banen. Resten af truppen ser ud til at blomstrer under Porzingis’ vinger.
8 (21)   (8-6) Er med 7 sejre i de seneste 10 kampe, rykket ind på slutspilspladserne, blandt andet efter gode præstationer fra Emmanuel Mudiay, Jamal Murray og Will Barton. Har dog endnu ikke ramt samme offensive loft, som kendetegnede Nuggets i sidste sæson.
9 (16)   (8-6) DeMarcus Cousins plus Anthony Davis snitter 54,4 point, 25,9 rebounds, 8,9 assists, 3 steals & 3,8 blocks. Har ligeson Denver vundet 7 af de sidste 10 kampe, og kan se frem til at få Rajon Rondo i gang, efter en skade har holdt ham ude den første måned af sæsonen.
10 (8) (9-5) Startede sæsonen med 4 sejre, efterfulgt af 4 nederlag, men har siden hen vundet 5 af deres sidste 6 kampe. De har forbedret sig bag 3-pointslinjen, hvor holdet nu rammer 37,5%, 9. bedst i ligaen. I sejre over Chicago, scorede 8 spillere 10 point eller flere.
11 (13)   (7-5) Er gået lidt i stå efter en god start, men en 4. plads i Eastern Conference er absolut godkendt. Spillet er mere effektivt end underholdene, men holdet bæres af den, 5. bedste offensive rating i ligaen. Fik en flot sejr over Houston i nat.
12 (12)   (7-6) Antetokounmpo fortsætter sin dominans, og leder sit hold i alle fem primære statistikker. Ligger pt. på en 8. plads i konferencen, men vil forvente at kravle op i stillingen, efter tilføjelsen af Eric Bledsoe.
13 (11)   (6-7) Har fået 2 sejre i træk, takket være henholdsvis 42 og 37 point fra Paul George. Det har dog været en problemfyldt start på sæsonen, og Thunder har stadig ikke fundet balancen mellem offensive og defensive spillere i rotationen. Spiller mod Chicago natten til torsdag, hvorefter der venter 4 svære kampe mod Spurs, Pelicans, Warriors og Pistons.
14 (20)   (7-6) Ben Simmons fortsætter med at imponere, og ser ud til allerede at have sikret sig titlen som Rookie of the Year. Embiid spiller mere end mange havde forventet, og Philadelphia er kommet sig ovenpå sin (0-3) start på sæsonen.
15 (18)   (7-7) Er med sejren over Knicks tilbage på 0.500, men ligger stadig lige udenfor slutspillet.. Har 3. bedste offensive rating, men ligaens dårligste defensive rating og en negativ netrating. Snak om krise er forstummet, men der er stadig mange spørgsmål der skal besvares.
16 (14) (7-6) Holdet er 5-5 i de seneste 10 kampe, blandt andet hjulpet af en Damian Lillard buzzer-beater imod Lakers. Holdets defensive rating er i top 5, og de fører ligaen i rebound (%). CJ McCollum havde 36 point i et nederlag til Memphis, men mangler derudover for alvor at stemple ind i den nye sæson.
17 (4)   (8-6) Magic er 2 kampe over 0.500, og holder fast i momentum fra den stærke sæsonstart. Nu gælder det om at spille point guard Elfrid Payton tilbage på holdet, uden at det går ud over spacing og forsvaret. Holdet er forsat top 5 i både assists (%) og TS%.
18 (24)   (6-7) Erik Spoelstra er blandt de bedste trænere i ligaen, men han mangler stadig, at få Miami til at præstere optimalt. 7 af de næste 10 kampe er mod direkte slutspilskonkurrenter, og 2 af de øvrige modstandere er Timberwolves og Warriors.
19 (5)   (7-6) Efter den imponerende sæsonstart ligger Memphis fortsat på en 7. plads i Western Conference, men deres form har været tilbagegående, og både Gasol og Conley har været en smule mere svingende i deres præstationer.
20 (19) (6-8) Selvom det næppe bliver til nok sejre til en slutspilsplads, er der god energi hos Pacers. Miles Turner, der tidligere var ude i 7 kampe, underpræstere fortsat en smule.
21 (17) (6-8) Udover Donovan Mitchell, har det været småt med de positive overraskelser i Utah. Rubio har haft et par gode offensive kampe, men kan ikke forventes at skulle bære angrebet alene. Gobert er ude i 4-5 uger, i den værst tænkelige periode, hvor tabellen er ved at sætte sig.
22 (15)   (5-7) Har tabt 4 kampe i træk, og har et meget svært program i de næste uger. Skuffende start på sæsonen, som hurtigt skal vendes, hvis holdet skal holde håbet om slutspil i live.
23 (3)   (5-8) Ligesom sidste år, kom Clippers flyvende fra sæsonstart. Men de er faldet tungt ned gennem tabellen, og holdet har haft en til tider modløs og opgivende attitude.
24 (25) (6-8) Det er bekymrende, at Lonzo Ball ikke er tryg ved at have bolden. Han søger stadig efter sin identitet som NBA-spiller. Kuzma-magien er ikke blevet mindre, efter rookien er forfremmet til en startplads.
25 (23)   (5-9) Viste styrke efter tabet af Jeremy Lin, men med D’Angelo Russell ude,  muligvis i en længere periode, bliver det svært for Nets at score point.
26 (28)   (5-10) Bledsoe er væk, men det ser ikke ud til at holdet er interesseret i at bruge Monroe, selvom hans evner og erfaring kunne gavne holdet. De unge talenter, med Devin Booker i front, spillere forventeligt svingende, men ser dog ud til at trække en smule fra i forhold til de 4 hold under dem på listen.
27 (26)   (2-9) Har ligaens dårligste netrating (-12,4). Holdet ser ud til at få Markkanen hurtigt tilbage fra sin ankelskade, hvilket måske kan give lidt optimisme. Utroligt at situationen mellem Mirotic og Portis fortsat hænger uafklaret i luften.
28 (29)   (3-10) Vandt 2 i træk over Thunder og 76’ers, en lille solstråle i en ellers deprimerende start på sæsonen. Forhåbninger om at være konkurrencedygtige i år, ser ud til at være væk allerede.
29 (30)   (2-12) En flot sejr over Cleveland er fulgt op af 4 tætte nederlag. Det er frustrerende at se et hold og en træner, som gerne vil spille god basket, men som simpelthen ikke har mandskabet til det.
30 (27)   (2-13) Får tildelt sidstepladsen på listen, fordi de bør have mandskabet til at være bedre end de øvrige hold i bunden. Det ligner en tanking-season, selvom Marc Cuban aldrig vil indrømme det. Carlisle vil ikke bruge Nerlens Noel.

Læs også

Covington forlænger i 76ers
Rookie of the Year-ræset
Krisemøde i OKC

Kommentarer

comments