Flere hold interesseret i ‘Melo’

Flere hold interesseret i ‘Melo’

Det forventes, at Carmelo Anthony forlader Houston Rockets efter kort tid på holdet. Der er dog flere bejlere til hans underskrift.

Af Daniel Fuglsang-Damgaard

Tiden i Houston Rockets er ikke blevet en succes for Carmelo Anthony. Det var der flere, der havde forudset inden starten på denne sæson, efter han spillede sin dårligste statsmæssige sæson i karrieren i 2017/18, da han tørnede ud for Oklahoma City Thunder. Rockets har også fået en dårlig start, der er langt under forventning, og han er i medierne blevet et symbol eller en syndebuk på den bekostning.

Rockets er startet sæsonen 6-7, hvilket er i stor kontrast til recorden i 2017/18 på 65-17. For at skrive en stor kontrakt med Clint Capela har de skilt sig af med Trevor Ariza, Mbah a Moute og Ryan Anderson, hvilket har kostet noget både i deres offensiv og defensiv.

Som skrevet er ‘Melo’ gjort til en af syndebukkene, og mediet ‘The Ringer’ melder om interesserede i den 10-dobbelte All-Star. De interesserede hold skulle være Portland Trail Blazers, LA Lakers,  New Orleans Pelicans, skriver de. Marc J. Spears fra ESPN tilføjer Miami Heat og Philadelphia 76ers til de interesserede hold.

Spears tror dog, at Lakers er færdige med at skrive med free agents. Så hvis ‘Melo’ bliver skrottet af Rockets, er det i følge ham usandsynligt, at han bliver holdkammerater med LeBron James.

Melos 51 point fra de gode Nuggets-dage

Foto: Keith Allison

Kommentarer

comments