Basketnyt.dk’s Ugens Profil (4) – John Wall, WAS

Basketnyt.dk’s Ugens Profil (4) – John Wall, WAS

I fredags spurgte vi vores Facebook-følgere om Washington burde satse John Wall eller Bradley Beal i fremtiden. På papiret burde duoen være dominerende i NBA,da den indeholder talent, fysik, forsvar og 3-points trussel, men alligevel tyder meget på, at Washington aldrig rigtig vil få det til at fungere med Wall + Beal. 

I en tæt afstemning løb John Wall med 55% af de næsten 1.000 stemmer som blev afgivet, og derfor vil du her kunne læse lidt om den talentfulde point guard som endnu mangler at indfri sit fulde potentiale for Wizards.

af Dennis Deon Faurbye

Historien om John Wall begynder med historien om Washington Wizards. For den nyere NBA-fan er det umiddelbart ikke særligt imponerende når man kigger ned af listen med historiske Wizards spillere. Men Wizards er alligevel et markant franchise med en stor plads i NBA’s historie. Holdet som blev etableret i 1961 havde sin storhedstid i 70’erne, hvor det anført af center Wes Unseld blev til 4 Conference titler, og et enkelt NBA mesterskab i 1978 under navnet Washington Bullets.

Senere fulgte en lang periode hvor Wizards ikke var en faktor, og det mest spændende for franchiset var da en 38-årig Michael Jordan valgte at spille 2 sæsoner for hovedstadsklubben, blandt andet inspireret af begivenhedener der skete den 11. september 2001. Jordan donerede hele sin NBA løn til ofrene for terrorangrebet. Selv med alderen imod sig formåede Jordan at scorer mere end 20 point per kamp i 142 optrædender for Wizards.

Herefter fulgt igen en fattig periode for Wizards, som mest blev kendt i ligaen for kaos, intriger og dårlig basket. Holdet havde i Gilbert Arenas en af ligaens største talenter og bedste scorer, men han er i dag mest kendt for at have medbragt pistoler ind i omklædningsrummet, og at disse pistoler tilsyneladende spillede en rolle i et skænderi med holdkammerat Javaris Crittenton i julen 2010. Fra 2006 til 2008 blev det til 3 førsterunde nederlag i træk i slutspillet, og i de følgende 5 sæsoner sluttede Wizards aldrig bedre end nr. 12 i Eastern Conference. De dårlige resultalter betød at holdet i 2010 kunne drafte Kentucky stjernen John Wall med det første valg i draften.

John Wall var og er et kæmpe point guard talent, og var udset til at være den stjerne, der skulle føre Wizards tilbage til relevans og toppen af ligaen. Her hvor vi nu er gået ind i John Walls 9. NBA sæson, er dette mål ikke kun uforløst, troen på John Wall er også mindre end den nogensinde har været.

Wall burde være en superstjerne, og burde være en fast del af samtaler om de bedste point guards i ligaen. Han er høj (194 cm) og hurtigt, hvilket giver ham en fysisk fordel i de fleste matchups, og gør at han forsvarsmæssigt kan dække flere positioner. Og han har da også tidligere været regnet som en af ligaens bedre forsvars guards, og blev i 2015 valgt ind på NBA All-Defensive Second Team. I hele karrieren snitter Wall 1,7 steals per kamp, inden denne sæson.

Offensivt snitter han 18,9 point og 9,2 assists per kamp, og har snittet en double double i tre sæsoner fra 2014 til 2017. Wall har desuden været valgt ind som All-Star i de sidste 5 sæsoner. Så hvorfor er der overhovedet en kritisk steming og trade-snakke omkring Wall? Her er mine tre bud på, hvad der er galt med Wall.

Skaderne.
Wall har misset 115 kampe i sine første 8 sæsoner. Det lyder måske ikke af så mange, men der har alligevel været et mærkat med ’skadesplaget’ plastret til Wall. Især to sæsoner – 2013 og 2018 – var Wall hårdt ramt, men selvom han i de mellemliggende sæsoner har spillet tæt på 80 kampe per sæson, så har det været mange kampe hvor Wall har været under 100% på grund af diverse skavanker.

Holdkammeraten.
Hvor der er røg er der ofte ild, og måske er Wall bare ikke verdens bedste person. Der har nu gennem flere sæsoner været historier om Wall i skænderier med holdkammerater, og det er velkendt at Wall og Beal – holdets to største stjerner – ikke kan lide hinanden. Selvom de begge nægter at dette har en betydning for spillet på banen, så er det absolut ikke en ønske position at være i som hold. Sidste år var Wall i infight med Marcin Gortat, som siden er skiftet til Clippers. Dertil har der også været snak om, at John Wall mødte lidt for tung op til pre-season i år, og han er kendt for at sætte pris på en god fest. Mest sigende var det nok at Dallas Mavericks JJ Barea kom med denne kommentar efter en kamp tilbage i janaur:

” Now I have somebody in the NBA that I don’t like. That’s my first. I don’t like him at all now. But I don’t think his teammates like him, either. So it’s nothing new for him “

Lønnen.
En af de ting som skabte splid mellem Wall og Beal sidste år, var Walls utilfredshed med, at Beal var holdets bedst betalte spiller. Dette er stadig tilfældet i år hvor Wall tjener 19,1 mio dollars mens Beal tjener 25,4, men inden sæsonen skrev Wall under på en ny 4-årig kontrakt med start fra næste sæson. Denne kontrakt gør ham til ikke blot Wizards bedst betalte spiller, men til en af de bedst betalte spillere i hele ligaen (169,2 mio dollars over fire år sikrer i gennemsnit 42,3 mio dollars per sæson). Selv med en forventning om, at ligaens lønramme vil stige i de kommende år, er det en kontrakt som har en betydlige indflydelse på holdets lønbudget. Især taget i betragtning, at Bradley Beal og Otto Porter Jr. ligeledes er på respektive max-kontrakter. Med andre ord er pengene altså brugt, og Wizards har ikke ret megen fleksibilitet udenfor disse tre kontrakter. Når man så ikke kan skabe resultater med trioen på banen, kan det være nødvendigt at skabe en ny situation for holdet via trades.

I vores afstemning var der altså flest som mente, at Washington skal beholde Wall og trade Beal (i en situation hvor kun en af de to kan blive). John Wall er da også fortsat den bedre spiller, men niveauforskellen mellem Wall og Beal er blevet mindre og mindre de sidste 2 sæsoner, og det er på ingen måde et let valg for Washingtons Front Office, at skulle vælge den ene fremfor den anden. Det kan dog være, at det ikke bliver niveauet på banen, men i stedet personlighed og kontraktsituationer, der bliver afgørende for  hvordan Wizards kan se ud i fremtiden.

 

 

Kommentarer

comments