9/10: Startopstillinger

9/10: Startopstillinger

I næstsidste udgave af holdenes forventede startopstillinger og vurdering af deres chancer er vi nu nået til Portland Trail Blazers, Sacramento Kings og San Antonio  Spurs.

Af Daniel Fuglsang-Damgaard

I denne udgave ser vi på tre Western Conference-hold med forskellig kvalitet både i startopstilling og ude på bænkene.

Læs 8. udgave her 

Portland Trail Blazers

PG: Damian Lillard
SG: C.J. McCollum
SF: Rodney Hood
PF: Zach Collins
C: Hassan Whiteside

Damian Lillard og C.J. McCollum er muligvis den bedste backcourt-duo i NBA, og de har været rangeret blandt de bedste i nogle år efterhånden – bag Steph og Klay. Foruden en stærk backcourt, kan de også være glade for at have Rodney Hood, unge Zach Collins og nyerhvervede Hassan Whiteside, som giver holdet noget rebounding i Nurkic’ fravær. Jusuf Nurkic er ude med en slem benskade, og derfor er Zach Collins sat på som starter. Det er uvist, hvornår bosnieren er tilbage, men rapporterne fra juli skriver, at han er ude til minimum februar. Zach Collins er bedst som center, men han kommer til at spille power forward, nu hvor Portland ikke har Aminu og Harkless mere.

Selvom der er et par fine navne på bænken, så er bænken overall set en af de svagere i NBA. En ren andenkæde vil se sådan ud: Anfernee Simons, Kent Bazemore, Mario Hezonja, Anthony Toliver, Pau Gasol. Gasol var noget skadet i sidste sæson, hvor det kun blev til 30 kampe, 6 fra start og kun 12 minutter pr. kamp. Set i det lys er Bazemore den bedste spiller fra bænken.

Vurdering: Trail Blazers mangler en rigtig power forward, og bænken er heller ikke for stærkt. Men med Lillard og McCollum og en udmærket starting five, forventer vi, at Trail Blazers kommer i playoffs.

Det bedste fra Lillard i playoffs

Sacramento Kings

PG: De’Aaron Fox
SG: Buddy Hield
SF: Harrison Barnes
PF: Marvin Bagley III
C: Dewayne Dedmon

De’Aaron Fox og Buddy Hield var blandt de bedste guard-par i hele ligaen i sidste sæson. Fox havde en statline lydende 17,3 point, 7,3 assist og 1,6 steals, mens Hield havde sin klart bedste sæson med 20,7 point, 5 rebounds, og han ramte på hele 42,7 % af sine skud udefra. Netop Hield har afvist Spurs’ 4-årige kontrakt til $90 millioner! Harrison Barnes er en solid starter, der er god for over 16 point pr. kamp, siden han forlod Warriors. Marvin Bagley III havde en god afslutning på sin rookie-sæson, og det spor kommer han til at fortsætte i, og så har de Dedmon på center-positionen. En ganske fornuftig startopstilling.

Denne startopstilling efterlader Kings med en af ligaens absolut stærkeste bænke! Andenkæden kan se sådan ud:
Cory Joseph, Bogdan Bogdanovic, Trevor Ariza, Nemanja Bjelica, Harry Giles III
Der er yderligere kvalitet fra bænken med Yogi Ferrell, Troy Williams, Richaun Holmes og Caleb Swanigan.

Vurdering: Det er synd, de spiller i Western Conference. For selvom startopstillingen er god og talentfuld og bænken er i særklasse, så ender de lige uden for playoff-pladserne. Deres forsvar var 21. bedst i ligaen sidste sæson, og det bliver forbedret med Ariza og Dedmon.

Der diskuteres Buddy Hield-kontrakt

San Antonio Spurs

PG: Dejounte Murray
SG: Bryn Forbes
SF: DeMar DeRozan
PF: LaMarcus Aldridge
C: Jakob Pöltl

Dejounte Murray missede hele sidste sæson, men nu er han tilbage i startopstillingen. Tanken var, at vi ville putte Derrick White ind i startopstillingen – han startede trods alt de fleste kampe i sidste sæson i Murrays fravær. Men nu hvor Murray er tilbage, og Forbes, som også startede de fleste kampe, ramte 42,6 % fra distancen, er han nærmest uundværlig på dette Spurs-hold. DeMar DeRozan og LaMarcus Aldridge er holdets store stjerner, og Pöltl er nok holdets største svaghed.

På bænken har Spurs flere gode spillere til rådighed. Derrick White, Patty Mills og Lonnie Walker til guard-pladserne. Et par erfarne herre i Marco Belinelli, Rudy Gay og DeMarre Carroll, Trey Lyles, men det ser ret skidt ud på center-positionen, hvis Pöltl bliver skadet. En skade til østrigeren vil betyde, at Aldridge skal spille center, og man skal derfor starte Lyles eller Carroll på power forward.

Vurdering: Hvis Murray ikke løber ind i endnu en alvorlig skade, så er Murray-DeRozan-Aldridge-trion god nok til, at Spurs tager en playoff-plads sammen med en god bænk.

Murray med 20 point mod Rockets

Kommentarer

comments