6: Rookie of the Year-ræset

6: Rookie of the Year-ræset

Nu er det vores sjette udgave af Rookie of the Year-ræset. Lonzo Ball nærmer sig top fem.

Af Daniel Fuglsang-Damgaard

Hver uge bringer vi vores eget bud på Rookie of the Year-ræset, som det ser ud lige nu i verdens bedste basketball-liga. Det har været en god uge for Lonzo Ball, som nærmer sig top fem, men samtidigt har Markkanen og Bulls også spillet flot.

De næste på listen

Lonzo Ball – LA Lakers. John Collins – Atlanta Hawks. Dennis Smith Jr. – Dallas Mavericks.

5. Lauri Markkanen – Chicago Bulls (nr. 5)

Efter 7 … 7! sejre i træk, blev Chicago Bulls endelig slået i nat. Modstanderen var Cleveland Cavaliers, der vandt med tre point. Selv mod så stærkt et hold, scorede Markkanen 25 point. I løbet er sejrsstimen, er Markkanens stats dog faldet, og hans position er truet.

– 14,3 point, 7,9 rebounds, 84,6 FT%

4. Jayson Tatum – Boston Celtics (nr. 3)

Tatum ryger lidt ned af listen. Men det er ikke på grund af egne præstationer eller Bostons faldene niveau. Kyle Kuzma i Lakers spiller bare fantastisk. Tatum fik 19 point og 10 rebounds mod Grizzlies i ugens løb. Tatum er nr. 2 på 3pt % i NBA, kun overhalet af George Hill med 0,1 %.

– 13,8 point, 5,7 rebounds, 0,9 steals og 0,8 blocks – 50,5 3pt%, 50,6 FG%

3. Kyle Kuzma – LA Lakers (nr. 4)

Career high 38 point mod Houston Rockets med hele 7 ramte fra distancen! Den 22-årige rookie bliver ved med at imponere i NBA-verdenen med godt forsvarsspil, scoring, rebounds og det hele.

– 17,4 point, 6,6 rebounds, 1,6 assist, 40,5 3pt %, 50,7 FG%

2. Donovan Mitchell – Utah Jazz (nr. 2)

Mitchell har ikke spillet siden han fik sin skade mod Houston Rockets. I løbet af sæsonen er han bare blevet bedre og bedre, og han har fundet sig godt til rette i NBA. Nu må vi håbe, at han ikke er skadet for længe.

– 17,7 point, 3 rebounds, 3,4 assist, 1,5 steals, 84,1 FT%

1. Ben Simmons – Philadelphia 76ers (nr. 1)

Det er blevet til fire nederlag i træk, og det kan tydeligt mærkes, at Simmons og 76ers savner Joel Embiid på banen. De tre seneste kampe (bortset fra nederlaget til Toronto i nat), har Simmons snittet en triple-double!

– 17,2 point, 9,1 rebounds, 7,9 assist, 2,1 steals, 0,9 block, 51,1 FG%

Læs også

Sidste uges udgave
LaVar vil starte liga
Seneste Power Ranking

Kommentarer

comments