Med forsinkelse bringer vi ugens spillere efter 9. uge i ligaen er overstået. Denne gang er det en 6. mand i tyskeren, Dennis Schröder, og mere profilerede Kyle Lowry der tager den officielle hæder.
Af Daniel Fuglsang-Damgaard
Uge 9 blev overstået i søndags i NBA, og den efterfølgende mandag nat dansk tid bliver ugens spiller som regel kåret. Ugens spillere blev Oklahomas Dennis Schröder, hvor det er noget så sjældent, at en ikke-starter bliver kåret som ugens spiller i Western Conference. Den anden er Kyle Lowry fra Toronto Raptors.
De andre nominerede var Westbrook, Lillard, Donovan Mitchell og Porzingis i Western Conference. Adebayo, Dinwiddie, LaVine, Sexton og Tatum var de andre nominerede i Eastern Conference.
Statsmæssigt har Kyle Lowry en af sine bedste sæsoner, siden han kom til ligaen i 2006. Det er sjette gang i karrieren, og første gang siden marts 2016 at han kåres som ugens spiller. Lowry snittede 24,5 point, 6,5 rebounds og 10 assist i fire kampe, som Raptors alle vandt (Cavaliers, Pistons, Wizards, Mavericks).
Raptors og Lowry leverede en historisk comeback-sejr
Reserven Dennis Schröder har en 6th man of the year-lignende sæson, men han får nok ikke titlen foran Clippers-duoen Montrezl Harrell og Lou Williams. Det er første gang, han bliver kåret som ugens spillere i en karriere, der har varet siden 2013. I ugen snittede han 25,3 point, 5,3 rebounds og 6 assist mens holdet også vandt fire ud af fire mulige (Bulls, Grizzlies, Suns, Clippers).
Schröder med 31 point
Uge 1 – Trae Young og Karl-Anthony Towns (Læs)
Uge 2 – Giannis Anteokounmpo og Anthony Davis (Læs)
Uge 3 – Pascal Siakam og James Harden (Læs)
Uge 4 – Nikola Vucevic og James Harden (Læs)
Uge 5 – Spencer Dinwiddie og Luka Doncic (Læs)
Uge 6 – Carmelo Anthony og Giannis Antetokounmpo (Læs)
Uge 7 – Jimmy Butler og Anthony Davis (Læs)
Uge 8 – LeBron James og Bam Adebayo (Læs)
Foto: Keith Allison