Rookie-klassen viser potentiale

Rookie-klassen viser potentiale

Rookierne har i år været noget skuffende, men adskillige spillere ser ud til at have fundet sig til rette, og er begyndt at spille rigtig god basket.

Af Mathias Væver

Man har i denne sæson skulle kigge langt efter rookies med noget seriøst at byde på. Dog har 1. valget Andrew Wiggins i det skjulte spillet en rigtig fin sæson i Minnesota, og er også klar favorit til at tage Rookie of the Year awarden. Wiggins snitter 35,5 minutter og 16 point pr. kamp, og tager lige så stille skridt hen mod at blive den superstjerne, han har potentialet til at blive.

Førsteårsspillerne har desværre været udsat for en del alvorlige skader der blandt andet har sendt prospects som Julius Randle, Jabari Parker og Joel Embiid på tidlig sommerferie. Dog har adskillige spillere på det seneste vist deres potentiale og stjålet noget af opmærksomheden rundt i NBA-krogene. En af disse spillere er centeren Nerlens Noel fra Philadelphia 76`ers, som er den eneste rookie i top 10 indenfor både blocks og rebounds. Noel har siden All Star pausen registreret 7 double-doubles, og har desuden snittet meget fine 13 points, 9.8 rebounds og 2.7 blocks. Noel har sine styrker i forsvaret hvor han er en rigtig stærk shotblocker, han skal dog arbejde på sit offence der halter en lille smule bagefter.

Elfrid Payton fra Orlando Magic er en anden spiller der virkelig er begyndt at udvikle sig. Payton kom ind i ligaen med et omdømme som en god assist-spiller med solidt defence. Dette har vist sig at holde stik, og med hans frihed på det genopbyggende Magic mandskab har han tilmed fået udviklet på sit skud, således at han nu er en mere komplet point guard. Payton havde i Marts 10 kampe i streg med over 10 point, og 5 kampe med over 10 assist. Samtidig skrev han sig for nogle uger siden i NBA historiebøgerne da han blev en af de få rookies med en back-to-back triple double. Stats viser samtidig at Orlando er et MEGET bedre hold defensivt med Elfrid på gulvet, og hans indflydelse er dog også mærkbar da han i Marts snitter hele 36,5 minutter pr. kamp.

Nikola Mirotic fra Chicago Bulls har ikke haft samme frihed til at finde sit spil, som de to andre rookies der er på hold i udviklingsfasen. Mirotic er dog ikke helt uprøvet, og er tidligere MVP i den spanske liga inden han blev hentet tilbage over atlanten, for at tørne ud i United Center for Bulls franchisen. Bulls mandskabet har været utrolig skadesplaget, og Mirotic har nærmest egenhændigt båret holdet fremad i nogle perioder af kampene. Han snitter i Marts 21 points og 8.2 rebounds, og fører samtidig ligaen i fourth quarter scoring (i Marts) lige foran navne som Lebron James, Westbrook og Curry. Den spansk-montenegrinske forward har altså virkelig grebet chancen, og viser sig allerede som mere en habil i den offensive ende af gulvet.

Denne års rookie class har altså trods uheldige skader, her i den afgørende del af sæsonen virkelig vist sig frem. Trenden i NBA er lige nu genopbygning eller vind. Hvis holdene ikke har chancen for at vinde, begynder de typisk at indsamle draft picks ved at trade spillere væk. Dette er positivt for førsteårs spillerne da de nu har chancen for at få flere minutter, og større ansvar på mandskaber som er i genopbygningsfasen. Dette er Elfrid Payton og Nerlens Noel rigtig fine eksempler på.

Foto : Jose Garcia

Kommentarer

comments