JR kritiserer McGrady på Twitter

JR kritiserer McGrady på Twitter

J. R. Smith er efter Tracy McGrady på Twitter, efter McGradys tale til Naismith Memorial Basketball Hall of Fame i weekenden.

Af Daniel Fuglsang-Damgaard

Tracy McGrady er tæt på at blive introduceret i Basketball Hall of Fame, som kommer til at foregå den 8, september i år. Her i den netop overståede weekend var han ude efter sine kritikere, som ikke mener, at han skal i Hall of Fame uden et mesterskab. Han sagde til arrangementet:

“De sociale medier kan give mange personer en stemme i disse dage, og det første de siger er ‘ingen ringe, ingen ringe’. Du skal have et godt hold og noget held til at få en ring, ikke sandt? Uheldigvis, så var jeg ikke så heldig med det. Men jeg fortæller dem (kritikerne red.): Alle kan vinde et mesterskab, men ikke alle kan komme i Hall of Fame”.

J. R. Smith gik til netop de sociale medier for at svare igen. Her er hans Tweets:

Den 38-årige Tracy McGrady spillede shooting guard/small forward, og var kendt for sine atletiske evner. Han var All-Star 7 gange, All-NBA First Team 2 gange, All-NBA Second og Third Team tilsammen 5 gange, og han var 2 gange Scoring Champion i 2003 og 2004.

McGradys bedste sæson var i 2002/03, hvor han snittede 32,1 point, 6,5 rebounds og 5,5 assist. Efter en række skader gik det hurtigt ned ad bakke, men for hele karrieren scorede han 19,6 point, greb 5,6 rebounds og assisterede 4,4 gange pr. kamp.

Kommentarer

comments

Leave a Comment

(required)

(required)